Varde Atlet Klub holder til i dejlige lokaler på det gamle stålværk i Varde. Her har vi al det nødvendige udstyr til boksning, lige meget om det er til kampboksere eller motionister, og der er plads til hyggeligt samvær, som vi er gode til i klubben.
Vi er stolte af det gode sammenhold, og både trænerstab og bestyrelse prioriterer at lave sociale arrangementer.
I 1933 blev Varde Atlet Klub grundlagt, og dengang var boksning udelukkende en drengesport, hvor man i klubben arbejdede på at udvikle kampboksere.
Senere kom kvindeboksningen til, og i dag er motionsboksning, hvor man deltager for motionens skyld og ikke har fysisk kontakt, meget populær.
I dag har vi godt 150 medlemmer, og i Varde Atlet Klub favner vi alle aldre. Vores børnehold er for eksempel populære. Her leger børnene boksetræningen ind, og fra de er 11 år, kan de rykke op og blive kampboksere, hvis de har lyst.
Vi prioriterer det højt at tage ud til landsdækkende stævner i boksning som Jyske Mesterskaber og Danske Mesterskaber, hvor vores kampboksere klarer sig godt.
Historisk set har klubben gennem tiden produceret boksere, der formåede at blive professionelle.
Copyright © 2016. Alle rettigheder reserveret. Designed by Profilers.dk - Maintained by Kargo